Hvis du arbejder på en ansøgning til landdistriktspuljen, så se også på Nils Elmarks bog ”The New Local Economy. How the furture’s big businesses will grow out of small commuties”. Her argumenterer Elmark for at en ny type økonomi med nye forretningsmodeller er på vej. Forretningsmodeller der vil give de globale tech virksomheder kamp til stregen. Både fordi de vil tjene deres penge mere effektivt og ved hjælp af de nye teknologier MEN også fordi (og men’et er afgørende) forretningsmodellerne er rodfæstet i lokalsamfundet.

Forretningsmodeller, der skaber jobs og velstand i lokalsamfundene som en modtendens til globale tech-giganters manglende forbindelse til de samfund, de tjener deres penge i. De nye forretningsmodeller rodfæstes i lokalsamfundet, ifølge Elmark, ved at analysere de tre R’er: Ritualer, relationer og restriktioner – og i mellemrummet mellem disse tre R’er formes forretningsmodellen. En forretningsmodel der oftest finansiering gennem en lokal crowdfunding. 

Crowdfundning, forretningsmodeller på andre finansieringsvilkår, lokalområder (selvom vi taler om kvarterer i London), så begyndte vi at tænke i andelsbevægelsen. Og Elmark runder da også bogen af med og trækken tråden tilbage i tiden til andelsbevægelsens begyndelse, så vi kan se frem. 

Og til siden. For hvor Elmark hovedsageligt har blikket rettet mod London, har vi i SeTilSiden blikket rettet mod landdistrikterne og de mindre provinsbyer – og derfor også landdistriktspuljen. Her er det prioriterede tema pt. grøn omstilling med et fokus på, at puljen kan ”støtte aktører som vil organisere og opstarte lokale, kooperative virksomheder eller organisationer, der bringer lokalsamfundet i en grøn bære dygtig retning eller understøtter grøn omstilling”. 

Gratis vejledning – Fællesejet.dk

Den gratis guide Fællesejet.dk giver vejledning til hvordan en demokratisk kooperativ virksomhed stiftes. Den blev lanceret i september 2019, hvor Odsherred Kommune og SeTilSiden sammen med blandt andre Landdistrikternes Fællesråd, Demokratisk Erhverv og en lang række fællesejede og demokratisk ledede virksomheder stillede skarpt på mulighederne for, hvordan den fællesejede, kooperative virksomhedsmodel kan være nøglen til fremtidens erhvervsudvikling i landdistrikterne. Guiden er støttet af byfornyelsens forsøgsmidler 2017 fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Konferencen var en stor succes og viste, at demokratiske og fællesejede virksomheder tilbyder muligheden for at skabe en udvikling, der tager afsæt i lokalområdets værdier både finansielt, vidensmæssigt, kulturelt som mellemmenneskeligt. Og som Elmark skriver i et af hans 10 afsluttende råd: ”#4 Involve your crowd: Your community is not your customers; they are your partners who will help you get funding, they will provide the talent you need, they will help your market the business and eventually buy your products”

Hvordan …?

I SeTilSiden arbejder vi med udviklingen og drift af fællesejede virksomheder. Hvis man som lokalsamfund, landsby, lokalråd, landsbyklynge eller gruppe gerne vil i gang, anbefaler vi at tage afsæt i: 

Organiseringen. Det fællesejede og demokratiske er grundstenen i organiseringen, hvilket skal gennemsyre virksomheden. Start med vedtægterne og brug (lang) tid på dem. Virksomheden kan stiftes i flere forskellige virksomhedsformer (a/s, aps., a.m.b.a. mm), men det afgørende er, at man tænker det fællesejede ind og ’følger det hele vejen rundt’. Eksempelvis ifht. de økonomiske fordele: Hvordan og hvem har økonomiske fordel ved at være medejer? Det er selvfølgelig helt legitimt at tjene penge på medejerskabet, men det skal være gennemsigtigt hvem og hvordan. Et andet opmærksomhedspunkt er, at det fællesejede, giver virksomheden kompetence- og erfaringsmæssigt brede skuldre, men omvendt kræver det plads og tid til dialoger mellem ejerne. Igen er gennemsigtigheden afgørende, især hvis der er tale om mange medejere funderet i lokalsamfundet. For virksomheden hele tiden skal kunne matche op på byens fællesskab. 

Det fælles tredje. Der skal i organiseringen være skabt et rum for det almene fælles tredje. Helt fundamentalt handler det om, at den fællesejede virksomhed skaber rammerne for, at vi flytter fødderne – hen til indkøbet i butikken, købet af et medejerskab, hen og give frivillige timer eller noget helt femte. Det er hér ‘handle-rummet’ ligger. Det er her, alle kan bidrage med at udvikle jeres levested, og det er her, vi ser hinanden som mennesker.

Pengeflow. Der skal udvikles en forretningsmodel for den fællesejede virksomhed, der er i stand til at tjene penge. Banalt men ikke desto mindre ikke altid i (første) fokus. I SeTilSiden er vores afsæt at tage afsæt i hverdagens forbrug. Og derfra at skabe handlerummet for udviklingen af erhvervsudviklingen i landdistrikterne og de mindre provinsbyer. 

Hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp til at skrive en ansøgning, så bidrager vi gerne med det, I har brug for. 

Kontakt marielouise@setilsiden.dk (der også ser til siden som formand for FredensborgFordi a.m.b.a der driver Danmarks eneste andelsboghandel) eller nina@setilsiden.dk (der ser til siden som medejer af den fællesejede detailhandelsbutik af NO.16 – Fredensborg mindste stormagasin)

#Demokratiskerhverv #viudviklerpålandet #dkprovins #fællesejet #kooperativ #setilsiden #erhvervsudvikling #landdistrikter #lokalråd #ildsjæle #detailhandel #lokalråd #landdistriktspulje 

Leave a Reply