Lad være med at brokke dig over de tomme huse og lukkede butikker – spørg hellere, hvordan du kan blive medejer af dem.

Et medejerskab af en fællesejet, demokratisk ledet virksomhed er en af nøglerne, når der skal generationsskiftes i detailhandlen, skabes liv i tomme huse eller etableres nye virksomheder i handelsgadens butikslokaler. Medejerskab af virksomheder er nemlig en rigtig sund idé for både fællesskab og økonomi.

Gode eksempler på fællesejede virksomheder i forskellige former er f.eks. lokalbutik i den nedlagte tankstation, i den lokale boghandler, der står for lukning og som producenter af de fødevarer, vi gerne vil spise.

Måske synes du fællesejede demokratiske virksomheder og andelsselskaber klinger som en remisens af fortiden? Men de fællesejede virksomheder har vist sig utrolig resiliente i krisetider og økonomisk effektive i drift.

Det er parametre, som mindre byer uden for vækstområder og småbyer i landdistrikterne gerne ser vinde mere frem. Hvor der er affolkning i spil, er det nemlig centralt at fastholde såvel virksomheder som oplevelser og rammer for et lokalt fællesskab.

En nøgle til landdistrikters & provinsbyers udvikling

Konferencen ‘Andelsbevægelsen 2.0 – en nøgle til landdistrikternes udvikling?’ kom i september med spændende bud på, hvorfor fællesejede demokratiske virksomheder skal være en del af løsningen – og med 3 opfordringer til, hvordan motoren kan sættes i gang. 

En robust og effektiv virksomhedsform

Historisk har fællesejede virksomheder løst et problem med opskalering af produktion. Vi kender også det fællesejede fra COOP, forsikringsselskaber og forsyningsselskaber, som Pelle Dragsted understregede historisk, har vist sig at kunne levere infrastruktur til de mest forbrugervenlige priser. Derfor anbefalede han feks., at vi skal tage medejerskab af andelsejede vandværker inden de står for at blive samlet i større kommunale forsyningsselskaber.

Magnus Skovrind Pedersen fra Tænketanken Demokratisk erhverv fremhævede i debatten at demokratiske virksomheder har en relation til de steder, hvor vi er som mennesker. Lokal tilknytning er en trend, der både er bæredygtig, skaber nærhed og løse nogle markedsmæssige udfordringer, fordi motivation for at drive virksomhed bliver mere end et enkeltstående krav om overskud

1. Brug for mere viden og adgang til kapital

Den første opfordring er, at der er behov for mere viden om opstarten af fællesejede demokratiske virksomheder – også hos offentlige myndigheder. I forlængelse heraf er der brug for en offentlig opmærksomhed på de fællesejede virksomheders finansielle og økonomiske muligheder.

En fællesejet virksomhed kan være både et a.m.b.a., ApS, en forening eller kombineres i en fondskonstruktion – men rådgivning til nystartedevirksomheder er svær at finde lokalt, f.eks. skal du finde virksomhedsformen under ’øvrige’ på virk.dk. Virksomhedens delte ejerskab lukker porten for finansiering via gængse kanaler og private investeringer kan ikke sikres i det demokratiske 1:1 ejerskab. Det giver ulige markedsforhold.

Danmark skal arbejde med at udvikle på løsninger for, hvordan erhvervsfremmesystemet kan understøtte demokratiske og fællesejede virksomheder – særligt i områder uden for vækstområderne – ved at gøre viden nemt tilgængelig, støtte op om initiativer til stiftelse af nye fællesejede virksomheder og udvikle offentlig kapitaladgang, herunder se på beskatningen.

2. Skab selvfinansierende fællesskaber

Foreningsdanmark havde sin storhedstid på bagkanten af andelsdanmark – og vi tror fremtiden tilhører de fællesskaber, som melder positivt ind på kontoen både i økonomisk og personlig betydning. Det er opgaver, der er meningsgivende i lokalsamfundets hverdagsliv. Dér er grobunden for fællesejede demokratiske virksomheder.

De fællesejede virksomheder kan skabe et økonomisk handlerum dér, hvor de traditionelle finansielle aktører ikke (længere) er. Ved fælles kapitalindskud kan denne bringes i spil – også i et finansielt samarbejde med traditionelle finansieringspartnere som banker.

Konferencens debatter og cases viste demokratiske virksomheder, som både i lokalsamfundet og i sin egen eksistens er det praktiske svar på den praktiske udfordring, at markedet ikke løser alle opgaver – særligt ikke i lavvækstområderne.

Vi skal etablere de fællesejede demokratiske virksomheder omkring et formål, der både bidrager til løsningen på den aktuelle udfordring i lokalsamfundet og samtidigt til lokalsamfundets langsigtede strategiske udvikling.

Levende Landsbyer 4534 aps

Levende landsbyder 4534 aps har til formål “i fællesskab at skabe liv i lokalområdets tomme bygninger til boliger, erhverv og kultur ved at opkøbe, istandsætte, udleje eller sælge. En del af overskuddet i Levende Landsbyer kan uddeles til nye initiativer i 4534-området, der forskønner vores område, udvikler vores mødesteder og skaber nye fællesskaber.”

Ildsjæle løber på et tidspunkt træt i puljeansøgninger, men de vil gerne tage del i det frivillige når sagen er rigtig. Her kan det selvfinansierende fællesskab, der skabes rundt om den fællesejede virksomhed, netop tilbyde en alternativ finansieringskilde til den sag, som ildsjælende brænder for. Det sker, når virksomhedens formål også er at reinvestere en del af overskuddet i lokalområdets fællesskab.

3. Skab erfaringsudveksling

Den fællesejede Venslev Høkeren

Det var tydeligt, at konferencen gav et fælles rum for involverede i fællesejede virksomheder med deltagere fra Nordjylland til Falster. Et fælles rum, som ikke tidligere har været iscenesat og som viste sig værdifuldt for deltagerne. Værdifuldt fordi det gav dem mulighed for at drøfte en række hovedudfordringer og -muligheder i arbejdet med fællesejede virksomheder.

For samtidig med at man driver en fællesejet demokratisk virksomhed, er den kun noget værd, hvis man også kan udøve godt købmandsskab. For det handler også om at tjene penge.

Konferencedeltagerne var dygtige melproducenter, bolig- og byudviklere, kunst- og kulturhusfaciltatorer, landmænd, mosteriejere og iværksætteri-skabere med et fælles blik for, hvad der kan ske, når fællesskabet ejer et økonomisk råderum til handling.

Leave a Reply