SeTilSiden procesfaciliterer landsbyklyngen Landet Mellem Byernes ansøgning til Realdania og LOA’s kampagne ‘Mødestedet’, fase 2. Mødestedet Mellem Byerne ønsker landsbyklyngen sammen med Fuglebjerg Hallen og Fuglebjerg Idrætsklub at skabe et mødested, hvor …”vi deler de ressourcer, vi har, med hinanden. Vi vil dele det vi ved (vores viden), vi kan (vores færdigheder), vores oplevelser i klyngen (vores hverdag) og de fysiske rammer, der er tilstede. Vi ønsker at udvikle et ’fælles tredje’, uformelt, flydende mødested. Mødestedet Mellem Byerne skal styrke og udvikle en kultur for deling, fællesskab og samarbejde i landsbyklyngen. En samarbejdskultur, der ikke er tilstede i særlig høj grad, og der er ikke en fælles fortælling om det brede fællesskab som dér, hvor man deler med hinanden, hjælper og får skabt dét mere, som man ikke kan alene.” (uddrag af ansøgningen til kampagnens fase 1)

SeTilSiden hjalp landsbyklyngen med at skrive ansøgningen til kampagnes fase 1, hvor ansøgningen blev udvalgt som en af de 14. Frem til ansøgningsfristen procesfaciliterer SeTilSiden og skriver med på ansøgningen til fase 2, hvor der ansøges om anlægsmidler. Dette sker i et samarbejde med Møller & Grønborg.

Reference: Mette Dinesen, specialkonsulent, Næstved Kommune

December 2019 – August 2020