Plan, Proces, Projekt
Finder løsninger, der kan mere end én ting – fordi forandringer ofte har potentiale til mere
Helhedsplaner, udviklingsplaner og planstrategier spiller en stor strategisk rolle som fundament for hverdagslivet. Både når der skal nytænkes og opdateres anbefaler vi et analytiske afsæt, der tager udgangspunkt i det hverdagsliv, som allerede udfolder sig.
Det kan f.eks. være i aktive lokale fællesskaber i lokalområdet eller byens haller, foreninger, skoler, bymidte og andre mødesteder.
By- og hverdagslivet er i høj grad båret af relationer mellem mennesker. Identifikation af nye muligheder og fokusområder i planer har derfor gavn af at foregå i en involverende proces med de mennesker, som i fremtiden skal bo, leve og have en hverdag inden for f.eks. planens rammer. Er der relationer at bygge på? Skal der bygges nye?
At se til siden er, når planer tager udgangspunkt i dét, der allerede er, så finder vi muligheder i nye samarbejdsrelationer med kendte projektpartner. Når vi laver en sammenstilling af to udfordringer, kan de blive hinandens løsning. Når vi bygger videre på andres gode eksempler i stedet for at opfinde selv hver gang, ser vi til siden og finder fokusområder og virkemidler, der ikke er som vi ‘plejer’. Planer skal være nemme at handle på, for livet efter planen eller projektet er afgørende for at skabe langtidsholdbare resultater.
Uanset om det er en helheds- eller udviklingsplan, et byggeprojekt, en strategi eller en politik, der ligger på arbejdsbordet, så styrer SetilSiden projekter i mål med overholdelse af økonomi, kvalitet og tid – og et ledelsesmæssigt fokus på at skabe resultater, der lever videre, når projektet er afsluttet.
Vi er metodestærke på både de klassiske projektdiscipliner og den tværgående procesfacilitering af samarbejde og involvering. Fra kommunalbestyrelse til byens aktører skal der sikres resultater, som alle er tilfredse med. Løsningsmæssigt arbejder vi altid tværgående rent fagligt og i oversættelse fra behov til form.
Vi …
- Har afsæt i den lokale hverdag, trækker på nyeste faglig viden og erfaringer fra vores netværk af bl.a. arkitekter, antropologer og ingeniører.
- Har et analytisk afsæt, for lokalområder og kommuner har ofte viden og analyser liggende, som er et solidt afsæt at bygge videre på
- Er tydelige på de næste skridt. Uanset om det er kommunen, en forening eller en lokal gruppe der er afsender på planen, skal den være nem at handle på.
- Kombinerer forståelse af de samfundsmæssige transformationsprocesser med potentialerne i menneskelige relationer og lokalsamfundets steder.
- Projektleder projekter fra forprojekter på fysiske udviklingsprojekter i de offentlige rum til eksekvering af udviklingsprojekter, der har til formål at skabe nye samarbejdsformer blandt aktører
- Projektleder byggeprojekter i den tidlige idéfase, hvor idéen er skabt, behovet erkendt men målet og midlerne ikke entydige – endnu.
- Faciliterer en idémodning, skaber rammerne for involvering, projektorganisation og rammerne for projektdesignet, der kan holde hele vejen.
Eksempler
Udviklingsplan for Landsbyklyngen Landet Mellem Byerne
Udviklingsplan for Struer Havn
Landsbyklyngen Landet Mellem Byerne