Det nye boligområde Tunet i Trekroner gik nye veje både byggeteknisk som fællesskabsmæssigt. Grundideen med Tunet var at skabe nogle billige boliger til unge studerende, flygtninge og familier, hvor både arkitekturen som beboerdemokratiet bidrager til  et integrationsunderstøttende fællesskab. Tunet er tegnet af Vandkunsten, og der bygger videre på erfaringerne med AlmenBolig+-konceptet.

At skabe fællesskaber og at skabe integrationsunderstøttende fællesskaber kommer ikke ud af den blå luft og slet ikke i et helt nyt boligområde. Derfor havde KAB tilrettelagt en udvidet beboerproces, der skulle klæde de kommende beboere på til at bo på Tunet. For at blive klogere på denne beboerproces og lære af erfaringerne, bad KAB SeTilSiden om at evaluere processen.

Reference: Teamchef Stine Kofod, Sekretariat for By- og Boligudvikling

Maj 2018-August 2019