SeTilSiden har evalueret fritidslivet i Hjørring Kommune, som en del af Fritids- og Folkeoplysningsudvalgets proces med at formulere en ny politik for fritids- og folkeoplysningsområdet. Evalueringen var en del af grundlaget for udarbejdelsen af en ny fritids- og kulturpolitik, der afløste politikkerne for hhv. folkeoplysnings- og kultur- & fritidsområdet.
Fokus i evalueringen var to overordnede spor, hvor det første zoomede ind på de nuværende politikker som styringsredskaber, dvs. på rammer og retningslinjer på fritidsaktørernes hverdag, det andet spor havde fokus på politikkerne som udviklingsværktøjer, dvs. på hvilke aktiviteter og samspil på fritidsområdet, der udfolder sig.
Evalueringen baserede sig på et kvalitativt metodedesign, og SeTilSiden har gennemført interview og fokusgrupper med fritidsaktører som organiserede foreninger, selvorganiserede foreninger/grupper, voksenundervisning, godkendte og ikke-godkendte foreninger og andre grupperinger, der har dét tilfælles, at deres virke falder indenfor Folkeoplysningsloven.
Reference: Chef for By, Kultur og Erhverv Bettina Hedeby Madsen
November 2018-Januar 2019