Når en by bliver hovedbyen i en ny større kommune, kommer behovet for at kigge på den igen. Dét både ud fra den nye kontekst som en ny administrativ afgrænsning og som samfundsdynamikkerne generelt giver.
Det var Helsinges situation i 2009. Helsinge helhedsplan tog derfor fat på byen og satte med 3 overordnede ‘vinger’ retning på byens fremtidige fysiske udvikling. Vingerne’ satte retning for ‘Kultur, fritid og undervisning’, ‘Administration’ og ‘Erhverv, handel og storskala’.
Styrkelsen af bylivet tog et særligt afsæt i byens trafikstruktur. Helsinge har, som mange andre provinsbyer, et tydeligt spor af bilismens indtog i samfundslivet. I Helsinge er det ‘centerringen’ fra 1974, der i dag fungerer som en vejføring med tilhørende p-pladser rundt om Helsinges gågade.
Med centerringen som vilkår pegede helhedsplanen på tiltag, der på forskellig vis bearbejder centerringens entydige brug. Tiltagene var bla. ‘Den Grønne Centerring’, der er en bevægelses- og oplevelsessti gennem en række meget forskellige kvarterer i Helsinge by og omegn, omlægning af dele af centerringen til sivegader og at opdyrke Helsinges små grønne oaser.
Helsinge Helhedsplan satte de strategiske retningslinier for den fremtidige fysiske udvikling af Helsinge, hvilket i dag bla. kan ses ved placeringen af Nordstjerneskolen og Gribskov Svømmehal samt det nyeste byudviklingstiltag, Helsinge Nord.
Samtidigt var helhedsplanen et afsæt for arbejdet med den mentale byomdannelse af Helsinge, der et par år senere blev til Hellere Helsinge.
Projektet blev gennemført som en del af Marie Louises ansættelse i Gribskov Kommune i et samarbejde med NIRAS.