Slotslegepladsen – Legender, Leg & Læring er et borgerdrevet startskud på realiseringen af bymidtekonkurrencen ‘Fremtidens Fredensborg’. I 2013 igangsatte Fredensborg Kommune i samarbejde med Realdania en bymidtekonkurrencen ‘Fremtidens Fredensborg’ om Fredensborg by med fokus på den fremtidige udvikling. I 2014 kunne vinderprojektet ‘Haveby Fredensborg’ præsenteres (Kristine Jensens Tegnestue).
Sideløbende med konkurrencen opstod ideen med en legeplads i byen, hvor byens legender som ‘Europas Svigerfar’ Christian den 9., August Bournonville, N.W. Gade og den dygtige låsesmed, fortæller byens historie. En fortælling der sker gennem bevægelse og leg og som også bliver formidlet digitalt som analogt.
Børn er en af de mest fælleskabesskabende elementer i byudviklingen – og et af målene for Slotslegepladsen er også at skabe mødestedet mellem fredensborgere som byens besøgende.
Fysisk bliver Slotslegepladsen placeret på Langedammen – et grønt område i bymidten, der sammen med Kulturhuset er med til at styrke forbindelsen mellem slot og bymidte.
Slotslegepladsen blev den 10. april 2016 indviet som en midlertidig byrumsinstallation. Byrumsinstallationen skal bidrage til at skabe involvering i projektet fra flere end projektgruppen og til skabe relationer, der går på tværs af de hverdagscirkler, fredensborgere ellers bevæger sig i i provinsbyen.
SeTilSiden bidrager frivilligt til projektet med projektledelse og procesfacilitering samt det praktiske! Følg Slotslegepladsen på facebook.
Foto: Tina Deichmann