Analyse & Evaluering
Vi analyserer livet på landet og i provinsbyen – for strategisk tænkning kræver et åbningstræk
Virkningsfulde initiativer bygger på en solid analyse af hverdagslivet på landet, i landsbyen og i provinsbyen. Stiller du krav til kvaliteten af dit beslutningsgrundlag ved at sikre høj kvalitet i dataindsamlings- og analysemetoderne, bliver analyser et sikkert værktøj. Et værktøj, der kan pege på, hvor der er potentialer og handlingsrum til næste træk, der kan styrke den lokale udvikling.
SeTilSiden har fokus på den sociale dimension af byrum, fællesskaber og lokale initiativer. Vi er metodisk stærke i brugen af kvalitative metoder (f.eks. interview, fokusgrupper og observationer) og har en stor erfaring med koblingen mellem viden fra kvantitative metoder (f.eks. spørgeskemabaserede eller register-data) og viden baseret på kvalitative metoder.
SeTilSiden udarbejder analyser af…
- Lokalområdets potentialer for at skabe en tilknytning, der giver en aktiv brug af byen, bygninger og offentlige områder. F.eks. kan vi foretage analyse af behov for byrum, opholdsmuligheder, fysiske faciliteter og muligheder for fler-bruger løsninger af bygninger.
- Typer af hverdagsliv, hvor de finder sted og hvilke værdier, der er kernen i dét gode hverdagsliv, der udfolder sig netop i det enkelte lokalområde. F.eks. kan vi med kvalitative metodikker kortlægge, hvordan hverdagslivet fungerer i lokalområdet og derved pege på hvilke indsatsområder, der kan udvikles og i hvilke retninger for at understøtte bosætning, erhvervsudvikling eller by- og områdeprofiler
- Sammenhængen mellem samfundsmæssige udviklinger, tendenser og strukturer og det lokal hverdagsliv. F.eks. kan vi foretage analyser af hvordan rumlige muligheder for hverdagslivet bedst anvendes i bymidten, på kultur- og fritidsområdet eller som bidrag til byplanlægningen.
Eksempler på analyseopgaver i landdistrikt og provinsby
Landsbyklyngen Landet Mellem Byerne
Dialoger med Lokalsamfund for Skanderborg Kommune
Levedygtige Landsbyer – hele livet
Evaluering af politikker, strategier og initiativer – fordi det er vigtigt at vide, hvad man skal handle på
Projekter og politiske styringsredskaber (som strategier og politikker) sætter en retning i samarbejdet med kommunens brugere og borgere. Evaluering midtvejs, ved afslutning og forud for udarbejdelse af nye politikker og strategier giver input til, hvad der skal gøres mere af og hvordan nogle ting kan gøres anderledes. Det er et værdiskabende værktøj, når ambitionen er at skabe en stærk, lokal udvikling.
SeTilSiden foretager evaluering af strategier, politikker, steders sociale infrastruktur, kortvarige initiativer og større projekter, der har indflydelse på by- og hverdagslivet i provinsbyer og landdistrikter. Evaluering er både et godt administrativt som politisk værktøjer til at udpege næste skridt.
Evaluering er et godt redskab til involvering af brugere og borgere som deltagere i interview, fokusgrupper eller til besvarelse af spørgeskemaer. Det skaber en fælles viden og et fælles ståsted at handle ud fra.
SeTilSiden evaluerer for at finde svare på…
Politikker og strategier
- Hvordan fungerer de som ramme for samarbejdet mellem kommunens administration, politikere og borgere/ brugere?
- Hvordan hænger den politiske rammesætning sammen med den faktiske udfoldelse af f.eks. fritids- og kulturaktiviteterne, erhvervsudvikling, bosætningen og dét, der er i fokus lokalt?
- Hverdagslivets byrum og steder – den sociale infrastruktur
- Hvordan udfolder det sociale liv sig på lokalområdets steder, som f.eks. på pladser, torve, stier, kvarterer?
- Hvordan fungerer byrumsinventar og andre byggede elementer, hvor de er placeret?
- Hvilken anvendelse finder – eller finder ikke – sted?
Projekter
- Hvordan fungerede samarbejdet mellem projektpartnere ud fra de udstukne rammer?
- Hvordan passer projektets mål med virkeligheden, kunne de opnås og var de relevante?
- Hvad skete der med tænkningen i og omkring projektet, da det blev sat i spil i virkeligheden?
Eksempler på evalueringsopgaver for kommuner
Evalueringen af landdistriktspolitik