Esrum Klosterby – merværdi skabes i koblingen mellem kloster og landsby.
Adskillelsen mellem det verdslige og gejstlige liv har altid været en del af Esrum. Efter klosteret blev forladt begyndte landsbyen at vokse op ovenpå klosterets ruiner. En fløj af klosteret overlevede og i 2000 blev den selvejende institution Esrum Kloster og Møllegård etableret som oplevelsesattraktion centreret omkring Tro, Kultur og Natur.
Klosteret ’genopstod’ og gennem dialog mellem klosteret, borgerforeningen i Esrum og Gribskov Kommune opstod projektet Esrum Klosterby o g en fælles målsætning om at finde frem til hvilken merværdi, der kan skabes når kloster og by arbejder sammen om at udvikle nye projekter med fokus på turisme og oplevelsesøkonomi.
Projektet Esrum Klosterby tog metode- og procesmæssigt afsæt i Hellere Helsinge og resulterede dels i blivende samarbejdsrelationer mellem byens aktører og klosteret, dels i genskabelsen af Esrum som et pilgrimssted: http://www.esrumpilgrim.dk. Arbejdet med at genskabe Esrum som pilgrimssted betød ud over selve pilgrimsruten også, at der på privat initiativ blev etableret 3 B&B, foruden et samarbejde med kostskolen.
Projektet blev gennemført som en del af Marie Louises ansættelse i Gribskov Kommune.