… skal bygge videre på dét byliv, der allerede er – for så træder mulighederne frem

Vi rådgiver og faciliterer processer, der opbygger, støtter og forankrer bylivets fællesskaber lokalt. Vi har hele tiden fokus på at skabe de bedste forudsætninger for at rodfæste fællesskaberne, og identificere hvorledes fællesskabets økonomi kan bygges op, så den daglige drift også har en ramme. Vi arbejder med at etablere en organiseringsstruktur, der rammer fællesskabet og dens økonomi ind.

Vi arbejder derfor altid ud fra:

  • at sikre at fællesskabet & bylivet forankres lokalt
  • at etablere en organisering samt vilkår og rammerne for denne
  • at skabe rammerne for fællesskabets økonomi, der sikrer fællesskabets drift og formål

Byliv og fællesskaber folder sig ud forskellige steder og på forskellige måder i hverdagen. Vi har i mange år både arbejdet med både at hjælpe de enkelte fællesskaber i gang, at organisere fællesskabets og bylivets overordnede rammer, samt at implementere den viden ind i den strategiske planlægning for byens liv.

Vi arbejder indenfor 5 emner:

1. Bofællesskaber

Når nye bofællesskaber skal etableres, faciliterer vi den del af beboerinvolveringen, der afklarer fremtidige behov som grundlag for byggeprogram eller forprojekt. 

Fokus er på at oversætte byggeriets fysiske begreber som fællesarealer og mødesteder til de fremtidige beboere, så projekteringen kan udforme intelligente løsninger på sociale behov frem for rum med en titel. Beboerne søger et hjem ikke et fællesareal.

Vi har stor erfaring med at udarbejde målgruppeafklaring, værdiprogrammer for bofællesskaber og skabe kontakt med de potentielle fremtidige beboere. 

Da det ofte ikke er den samme gruppe af mennesker, som dukker op til informationsmøderne, som flytter ind i bofællesskabet, kan vi hjælpe med at etablere en gruppedannelsesproces, som tager højde for frafaldet og ankomst af nye interesserede beboere.

2. De fælles kvadratmetre

Vi er ofte fælles om kvadratmeterne dér, hvor vi bor. Det gælder lige fra byens torv til skolens lokaler og alt ind i mellem der. Nogle steder er bygget til et bestemt formål, som skolens lokaler mens andre har en implicit forventning om at lægge rum til fællesskabet. 

Uanset udgangspunktet vil der være behov for at skabe rammerne for den fælles brug af de fælles kvadratmetre. Det handler om at skabe fælles gode nogle tydelige rammer for brugen af de fælles kvadratmetre såvel som at kvadratmeterne bruges mest muligt. På den måde folder fællesskaberne sig stærkest ud på en økonomisk bæredygtig måde

3. Det nye kvarter

Bylivet og fællesskaber har et tydeligt fokus i planlægningen af nye kvarter i byen. Igennem et levende byliv med forskellige fællesskaber finder beboerne i det nye kvarter hjem. Kvarteret bliver et sted i vores bevidsthed, et sted med en identitet og et sted hvor beboerne knytter relationer til hinanden. Relationer, der foldes ud i kvarterets forskellige fællesskaber og mødesteder.  

I opbygningen af mange nye kvarterer etableres der ofte grundejerforeninger/bydelsforeninger eller bylivsgrupper, der skaber sociale og kulturelle aktiviteter som bærende og aktive dele af det nye kvarter. 

Grundejerforeninger/Bydelsforeninger og/eller bylivsgrupper giver kvarterets fællesskaber en organisatorisk som økonomisk forankrende ramme. Vi har flere års erfaring med at starte bylivsgrupper op. Desuden har vi bestyrelseserfaringer fra flere bydelsforeninger – både i opstart som i drift. 

4. Genopbygning af fællesskaber

Fællesskaber skaber forsvinder. Det kan der være mange (gode) grunde til, for beboere kan flytte eller virkelysten hos fællesskabets bærende kræfter kan simpelthen blive en anden. Det er fællesskabets natur – og den er vi helt fortrolige med. 

Når fællesskabet svinder ud, skal man ikke bare lade stå til, men nogle gange kickstartes nye fællesskaber og byens liv af andre/nye beboerne. Andre gange skal fællesskabet have et udefrakommende kærligt skub. 

Vi er gode til de kærlige skub, fordi vi altid først lærer forhistorien at kende, som hvilken type fælleskaber og bylivsaktiviteter der var, hvem der var involveret og hvordan det opleves – både på gode som dårlige dage. 

Her arbejder vi antropologisk og sociologisk med menneskelige relationer og stedets fysiske og organisatoriske infrastruktur. Herudfra faciliterer vi den fællesskabsopbyggende proces.

5. Strategisk planlægning

Vi bidrager til den strategiske byplanlægningsproces med vores viden om hvordan fællesskaber og byliv organiseres, faciliteres og gives liv i samspil med stedets fysiske og arkitektoniske struktur. 

Vi:

  • Identificerer gode rum/pladser/steder til byens liv – og giver bud på hvilke funktioner der er tale om
  • Finder frem til stedets centrale aktører og analyserer deres relation til stedet og motivation for en fremtidig involvering
  • Ser på hvilke beboergrupper, der ikke er med, og spørger til hvorfor og hvordan de vil kunne bidrage til stedet
  • Skaber rammerne for en fremtidig organisering af byliv og fælleskab i samme takt som planlægningens som byggeriets fremdrift og rytme
  • Har blikket for de mange interesser der er på spil i den strategiske udvikling af et sted

Eksempler på opgaver indenfor byliv og fællesskaber

Bydelsforeningerne Søndre Havn & Nærheden

Velfærd fremfor Mursten

Landsbyklyngen Landet Mellem Byerne

Skolehaven som lokal dynamo

Bofællesskaber – Senior, Unge og de blandede